Velkommen til
Hunderupskolens Fritidsordning.
 
 
Hunderupskolens Fritidsordning
Solfaldsvej 11
5000 Odense C
 
 SFO-kontoret: 63 75 08 20
 
 
ÅBNINGSTIDER
 
Skoledage
Skolefridage
Pris pr. md.
Blok 1
07.00 - 8.00
07.00 - 12.00
kr. 245
Blok 2
11.30 - 16.45
08.00 -16.45
kr. 1210
Blok 3
07.00 - 08.00
07.00 - 16.45
kr. 1455
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 Hunderupskolens fritidsordning har lukket 3 uger i sommerferien samt en uge mellem jul og nytår.

 

Skulle I have brug for pasning i ferierne kan I frit vælge mellem de fritidsordninger, der har åbent i ferieugerne.
Prisen i ferieugerne er 260 kr. pr. uge. Yderligere oplysninger om dette kan fås ved henvendelse i SFO.
 
 

Praktiske oplysninger.

Pladsgaranti:

Der er pladsgaranti på Hunderupskolens Fritidsordning. Det vil sige, at alle elever fra børnehaveklasse til og med 3. klasse, kan få plads i fritidsordningen, så snart forældrene ønsker det.

Tilmelding:

Tilmelding til fritidsordningen kan finde sted samtidig med, at barnet indskrives i skolen. Barnet kan først begynde i fritidsordningen, når det starter i børnehaveklassen. Hvis man senere ønsker at tilmelde barnet fritidsordningen kan dette ske ved henvendelse til skolens eller fritidsordningens kontor.

Udmeldelse:

Udmeldelse foregår ved henvendelse til skolens eller fritidsordningens kontor. Udmeldelse skal ske med én måneds varsel til den 1. eller den 15. i en måned. Efter 3. klasse udmeldes børnene automatisk.

Tilsyn:

Hunderupskolens Fritidsordning er underlagt tilsynspligt. Det vil sige, at vi har opsyn med børnene, at vi sikrer, at de bliver på skolens/fritidsordningens område, men da det er et meget stort hus, og børnene bevæger sig frit omkring i de mange afdelinger, skal børnene selv give kontaktpersonen besked om, hvor de går hen, så vi på den måde altid ved, hvor barnet er, når I f.eks. kommer og henter jeres barn.

Afkrydsning:

Når undervisningen slutter, er børnene samlet klassevis, hvor de så bliver afkrydset af en medarbejder fra SFO, så vi sikrer os, at barnet er mødt op i fritidsordningen, om barnet er syg, eller gået med en kammerat hjem. Det er klassens kontaktpædagog, der varetager afkrydsningen. Når børnene går hjem fra SFO, afkrydser de sig selv på listen og siger ”farvel” til en voksen !! - Husk det.....

Kontaktperson:

Til hver klasse tilknyttes ved skolestarten i børnehaveklassen en pædagog (kontaktperson) fra SFO. Det er hensigten, at denne kontaktperson følger klassen fra børnehaveklasse til 3. klasse. Kontaktpersonen varetager den primære kontakt til forældrene, og deltager bl.a. også i skole/hjem-samarbejdet sammen med klassens lærere. Kontaktpersonen er således med til i samarbejde med teamet omkring klassen, at planlægge de årlige forældremøder og deltager også i skole/hjem-samtalerne. Desuden deltager kontaktpersonen i undervisningen (svarende til 135 lektioner pr. skoleår) - f.eks. i forbindelse med emneuger, skemafri uger og lejrskoler, eller til specifikke støtteopgaver i en klasse.

Aktiviteter:

Vi har i skoleåret 2008/2009 valgt at arbejde med 3 hovedtemaer:

Fra august til dec.:Motorik og bevægelse

Fra jan til april. Kreative værksteder.

Fra april til juni: Udeliv.

Udover dette vil vi tilbyde aktiviteter i sportshallen, tegne/male, lege, spille spil, klippe og klistre, bruge computere, spille fodbold, bordtennis, svømning etc.

Ferier:

I skoleferie og på skolefridage har skolefritidsordningen åbent fra kl. 7.00 - 16.45. Af hensyn til arrangementer ud af huset skal børnene være her inden kl. 9.00.

I god tid inden en ferie, vil I blive bedt om at tilmelde/framelde jeres barn til den givende ferie. Dette for at planlægge aktiviteter og for at planlægge personalets ferie eller afspadsering. For god ordens skyld skal vi gøre opmærksom på, at vores fritidsordning har lukket én uge mellem jul og nytår og 3 uger i sommerferien (uge 28, 29 og 30). Hvis I har brug for at få jeres børn passet i disse uger, kan I vælge frit mellem de skolefritidsordninger, der har ferieåbent. I vil modtage yderligere informationer i løbet af skoleåret om tilmelding, betaling m.m.

Mad:

Vi serverer ikke eftermiddagsmad - det skal børnene selv medbringe (Husk det - de bliver sultne). Børnehaveklasserne og 1. klasserne spiser eftermiddagsmad og samles hver dag omkring kl. 13.30.  2.og 3. klasse har ikke faste tider, men vi husker børnene på at få spist. Vi lægger vægt på, at give børnene et trygt og udviklende fristed efter skoletid. Gennem forskellige aktiviteter prøver vi at give børnene en udfordrende og indholdsrig hverdag, hvor vi tager  hensyn til det enkelte barn.

Hvis der er noget, I gerne vil have uddybet eller spørge om, er I altid velkommen til at kontakte os. Vi har kontortid på følgende tidspunkter.

Mandag kl.11:30 -12:15

Tirsdag kl.10:00 - 12:00

Onsdag kl. 9:00 -  11:00

Torsdag kl. 10:00 - 11:00

I kan læse mere om SFO på www.hunderupskolen.odense.dk.

Johannes Lund                    Peter Traczyk

SFO-leder                           SFO-souschef